Så har jeg spillet mit første gig i Nola siden ankomsten. Det gik godt og chops´ne var gode. Det var til gengæld blodhøjt på scenen og mine ører har det ikke så godt i dag. Der var en cubaner med på congas og han spillede nærmest kraftigere end mig! Plus en hel salsarytmegruppe, det larmer altså. Nå, men det endte med, at vi var 5 blæsere på scenen. Det var meget fedt. Som Sam (bandlederen) sagde: vi vil prøve at se, hvor mange blæsere vi kan have på scenen samtidigt. Der var en rigtig fed trombonist med, som havde gode salsachops. Og Brent fik også fyret den godt af. Det var et af den slags jobs, hvor man som trompetist har svært ved at høre sig selv og det er derfor svært, at få rigtigt meget ud af det. Men jeg synes jeg formåede at fokusere på min luft og bare holde mig til det jeg kan og ikke forsøge at lege "cubaner". Jeg havde fået noderne om eftermiddagen og lige skimmet dem igennem. Men det var bare at være "på" og opmærksom. Der kom min erfaring mig virkeligt til gode. I aften skal jeg spille på "The Brewhouse". Jerry har givet mig gig" et og jeg er "in charge" og bestemmer numre mm. Han selv er der ikke i aften. Han er bare super sød og er ved at finde en cykel til mig og gøre den i stand, så jeg kan køre rundt på den. Jeg har også fået mig et US simkort, så folk kan få fat i mig (og omvendt). Efter opfordring vil jeg i øvrigt lige forsøge at guide til, hvordan man kan kommentere på blog´en. Grundet risikoen for spam, kan man ikke bare poste et indlæg. Man skal have en google profil, som tager ca. 5 minutter at oprette. Hvis man skriver en kommentar, skal man logge ind med den profil. Der vil være et link til et sted, hvor man opretter profilen, når man trykker på "send kommentar" (tror jeg nok det er). Se godt efter, hvad der står på siden og følg vejledningen. Det er svært at forklare herfra. Men I må meget gerne kommentere og jeg er ked af, at man ikke bare kan smide et indlæg uden først at skulle logge ind. Ellers send mig en mail (andreasbiilmann@gmail.com), så udgiver jeg kommentaren på bloggen. Så kommer den bare til at stå i mit navn. Men prøv at se om I ikke kan løse det. Jeg synes ikke det er så svært, men jeg er selvfølgelig også "computergeek", som Jerry kalder mig :-)
Jeg har lige "skypet" med Stina og Bølle med webcam. Det var dejligt at se dem igen. Stina skypede jeg også med igår (da Frida var lagt i seng), men bøllen havde jeg ikke set, siden jeg tog afsted. Hold da kæft hvor jeg savner hende. Det er svært at være så langt væk hjemmefra. Hun så allerede meget ældre ud :-)
Nu vil jeg tage ned og handle ind og forberede mig på gig´et i aften. Genialt med det øvelokale. Og så har jeg realbooks på pdf på laptop´en. (Realbooks er samlinger af "jazzstandards", som alle jazzmusikere kender og bruger til at kunne spille med hinanden til f.eks jamsessions, når man ikke er en sammenspillet gruppe med eget repertoire). En kendt jazzstandard er f.eks "Autumn Leaves". Den kender de fleste jazzmusikere og man kan derfor hurtigt stille sig op og spille sammen. Så den bruger jeg som "nodestativ".
Det er i øvrigt 30 grader i dag :-)
Later y´all!
Hej Andreas
SvarSletEn klar overspringshandling. Skulle til at arbejde på en opgave men valgte at se, om jeg kunne komme til at skrive til dig. Tak for lån af Frida. Det var sjovt at passe hende - hun har lært at sige at mor er i Dublin på arbejde i de fem dage, Stina var væk. Nu skal hun lære at far er i Amerika og spille musik. Jeg har optaget Frida (og Stina og din mor) på video, men lige p.t. ved vi ikke, hvordan vi kan få den store fil uploadet, så du kan se den. Hilsen
Vibeke